De plantede 200 træer
Træplantning-01-46-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var et godt samarbejde mellem de store og de små elever, og miljøet blev lidt bedre, da de 200 træer var plantet i Kong Hans Have. Foto: Kaj Bonne.
Elever fra Vadgård Skole havde gang i spaderne i Kong Hans Have

Tre 5. klasser og tre 1. klasser fra Vadgård Skole deltager i den nationale kampagne, Genplant Planeten, hvor skolebørn over hele landet planter træer for et bedre klima. Kampagnen er arrangeret af Dansk Skovforening.

Forrige mandag var de i aktion fra morgenstunden. De fandt spaderne frem og gik over på den anden side af Kong Hans Alle for at plante 200 små træer i Kong Hans Have – det grønne, klimatilpassede område på Kong Hans Allé.

Arrangementet var et samarbejde mellem Vadgård Skole og Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling.

Gladsaxe Kommune skal i løbet af november også plante større træer i Kong Hans Have, og Miljøafdelingen er glade for at elever og lærere fra Vadgård Skole har lyst til at være med til at gøre Kong Hans Have grønnere. Borgerbudgetforløbet Lokale Stemmer om Kong Hans Have er i fuld gang og lørdag 18. november skal de personer der bor i lokalområdet stemme om, hvad de synes at der skal ske i Kong Hans Have.

Vadgård Skole havde arrangeret det, så elever fra 5. klasse og 1. klasse planter træerne sammen, så de større og mindre elever er sammen om at plante træer og kan hjælpe hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top