Den spæde start gør det nemt
Badminton-01-45-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når man slår til en ballon, kommer den så langsomt tilbage, at man kan nå at komme på plads til næste slag. Og så er det pludselig ikke så svært at komme i gang. Bagefter bygger man stille og roligt på. Foto: Kaj Bonne.
Badmintonklub hvervede medlemmer

Møder man en jævnbyrdig modstander kan badminton være alle tiders sport, der giver masser af motion.

Det fandt en del børn og voksne ud af, da Gladsaxe Søborg Badmintonklub afholdt åbent hus for alle badmintonnysgerrige i lørdags.

Klubben havde sørget for at arrangere muligheder for spil og leg for børn og voksne i alle aldre, og der var mulighed for at prøve kræfter og udfordre sig selv både imod spillere fra klubben samt imod sig selv i en hurtighedstest med elektronisk tidtagning.

Til de mange fremmødte bød klubben desuden på lidt sødt til ganen som for mange faldt på et tørt sted efter flere timers intenst spil, som drænede godt på energien.

-Vi kunne sige goddag til flere nye spillere, som var interesseret i at starte på et af klubbens mange hold – klubben har dog stadig plads til flere spillere, både på forældre/barn miniton for de 4-7-årige som træner søndage og tirsdag, på ungdomsholdene for spillere fra 6-19, samt på klubbens hold for seniorer, fortæller Kristian Boye Nielsen fra GSB.

– Alle holdene trænes under kyndig vejledning af klubbens trænere som introducerer nye såvel som øvede til badminton med både teknik, taktik og spil under sjove og gode rammer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top