Det blev 18 mod 7
Kommunalvalg-02-48-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forholdsvis tidligt på aftenen kunne borgmester Trine Græse fortælle om fordelingen af de første 1.000 stemmer. Og den prognose lå meget tæt på slutresultatet, der blev bekendtgjort lidt over 2 natten til onsdag. Foto: Kaj Bonne.
Konstitueringen faldt på plads natten til mandag

Dem man møder på vej op, møder man også på vej ned igen. Så det gælder om at have et godt forhold og tale ordentligt til hinanden.

Den filosofi folder sig ud i fuldt lys efter kommunalvalget i tirsdags Samarbejdspartnerne Socialdemokratiet (10), Socialistisk Folkeparti (2) og Det Radikale Venstre (2) gik frem fra 13 til 14 pladser i det nye byråd, der går i aktion efter årsskiftet.

Natten til mandag blev der forhandlet, og nu er det en kendsgerning, at Enhedslisten (3) og den konservative har skrevet under på en aftale.Lars Abel i en lang række sager. Det er lig med 18 ud af de 25 medlemmer i byrådet.

Nu skal partierne fordele deres udvalgsposter internt.

Serrdal Benli fortsætter som 1. viceborgmester, og posten som 2. viceborgmester går til A.

På den anden side står så Venstre med fem pladser – en fremgang på en plads ved valget – og Dansk Folkeparti, der tabte en plads og nu er nede på to pladser.
Som omtalt på forsiden har borgmester Trine Græse trukket fronten op mod Venstre og Dansk Folkeparti.

-Jeg ser hjertens gerne et samarbejde, men så skal tonen virkelig forbedres. Der har været alt for mange slag under bæltestedet i valgkampen. Både på facebook, i debatter og i læserbreve. Vi fremstilles nærmest som onde mennesker, der vil sende børn ud i trafikken i svært trafikerede områder og bare indfører parkeringszoner for at genere så mange som muligt. Så siger vi fra, siger Trine Græse.

I 2. behandlingen af budgettet for snart to måneder siden lagde Kristian Niebuhr fra Dansk Folkeparti ikke skjul på, at Socialdemokratiet ikke lige er hans kop te.

Uden indflydelse
I værste fald kan han risikere, at hele næste periode bliver en lang ørkenvandring helt uden indflydelse.

Teoretisk kan det ende med at Dansk Folkeparti ikke får en plads i Økonomiudvalget, der måske skæres ned til 9 medlemmer. Det vil i hvert fald så kræve, at Venstre afgiver en af de to pladser, som partiet vil få krav på.

Når det gælder stemmetallene blev Trine Græse topscorer med 4.122 personlige stemmer.
Serdal Benli fra SF fik 1.380 personlige stemmer, mens Pia Skou fra Venstre fik 1.342 stemmer.
Trine Henriksen fra Enhedslisten fik 998 stemmer, Kristian Niebuhr fra DF fik 637 stemmer og Lars Abel fik 882 stemmer – to færre end Martin Skou Heidemann fra Venstre med 884.
Hos de radikale fik det nye medlem Christina Rittig Falkberg 511 stemmer, mens Claus Wachmann kun fik 240 stemmer.
For Michele Fejø fra Liberal Alliance blev det en sort tirsdag. Partiet fik ikke tilstrækkelig mange stemmer til at bevare sit ene mandat og ryger ud.
Alternativet og Nye Borgerlige var meget langt fra at komme ind. Mona Kjærulff Hansen havde forladt Alternativet et par dage før valget og er skiftet til SF. Alligevel fik hun 87 stemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top