Flotte karatepræstationer i efteråret
jankarate.jpg
Shihan Jan Christoffersen med sin nyerhvervede dommer- Foto: Privat
Gladsaxe Karate Klub har opnået fine resultater både nationalt og internationalt

Det har været et begivenhedsrigt efterår i Gladsaxe Karate Klub. Klubbens daglige leder og chefinstruktør Shihan Jan Christoffersen har udmærket sig ved at opnå den højeste kata-dommerlicens der kan tildeles i verden.

Jan Christoffersen deltog for nylig som dommer ved VM i karate på Tenerife og bestod ved samme lejlighed de omfattende prøver der resulterede i tildelingen af den nye dommertitel Kata Judge licens A (World Karate Federation).

Gladsaxe Karate Klubs unge elitehold har også været på farten og deltaget i 2 store stævner i henholdsvis Berlin og Kolding.

Ved Banzai Cup i Berlin, hvor der var over 1000 deltagere fra hele Europa viste klubbens stortalent Michella Lauritsen igen sin styrke og vandt en flot guldmedalje i kumite.

Ved det nyligt afholdte nationale stævne i Kolding, Kaizen Cup, blev det også til mange flotte resultater og klubben hjemtog følgende medaljer:
Guldmedalje kata: August Andersen,
Sølvmedalje kumite: Michella Lauritsen,
Bronzemedalje kumite: Stephanie Pedersen, Louise Jørgensen og Otto S. Jeppesen,
Bronzemedalje kata: Michella Lauritsen og Otto S. Jeppesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top