Forlængelse af visitationszone i Herlev, Ballerup, Rødovre og Gladsaxe
Visitation-2311.jpg
Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har i dag besluttet at forlænge visitationszonen i dele af Herlev, Ballerup, Rødovre og Gladsaxe kommuner fra i dag torsdag den 23. november kl. 23 til torsdag den 7. december 2017 kl. 23.

Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personers legeme, undersøgelse af tøj og andre genstande samt køretøjer i et nærmere anvist geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Baggrunden for beslutningen er, at der aktuelt pågår en konflikt i og omkring bandemiljøet.

– Visitationszonen er et af vores vigtige værktøjer til at undersøge, visitere og ransage bandefolk for at bekæmpe deres kriminalitet, siger politiinspektør Svend Foldager.

Aktuelt har Københavns Vestegns Politi lukket tre rockerklubhuse i Hvidovre, Rødovre og Brøndby samt givet banderelaterede personer zoneforbud mod at opholde sig i Værebroparken.
Visitationszonen etableres efter lov om politiets virksomhed § 6.

Her gælder visitationszonen
Visitationszonen er afgrænset af Slotsherrensvej, Nordre Ringvej, Marielundsvej , Mileparken, Ballerup Boulevard, Ballerup Idrætsby til Sydbuen, Vestbuen, Ågerupvej inklusiv Grandtoften til Baltorpvej, Vestbuen, Ballerup Byvej, Ring 4 til kommunegrænsen (Gladsaxe/Lyngby-Taarbæk) – dog undtaget hvor Ring 4 løber i Furesø kommune ved Åvej og Ny Hjortespringsvej. Fra Ring 4 afgrænses zonen mod syd langs kommunegrænsen (Gladsaxe/Lyngby-Taarbæk/Gentofte/København) til Slotsherrensvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top