Fra stærke chiliretter til pandekager og is
King-kineser-45-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter traditionelt kinesisk mønster arbejder Kings Buffet og Running Sushi på Buddinge Hovedgade med høj varme, og emnerne bliver kun stegt i kort tid, så de bevarer deres sprødhed og friskhed. Foto: Kaj Bonne.
Kings Buffet og Running Sushi har fået ny ejer. Mange aktiviteter i den kinesiske restaurant på Buddinge Hovedgade

På hjørnet af Buddinge Hovedgade 160 og Stengårds Allé ligger den store kinesiske restaurant Kings Buffet og Running Sushi, hvor der er plads til 235 spisende gæster.

Her er familien Hui Li rykket ind. Familien Hui Li kommer oprindeligt fra den kinesiske storby Shanghai, og familien tæller mand og kone og to drenge.

De kender til restaurationsbranchen og har tidligere drevet en sushirestaurant i mange år i Helsinge. Nu bliver det så i Buddinge, hvor den nye kok kan fremtrylle alle mulige kinesiske specialiteter. I buffeten er der over 36 forskellige retter f.eks Mao Zhe Dongs livret – oksekød i stærk chili.

Hvis du kan klare stærk chili, så er det oplagt at prøve retten. Man kan også smage både kinesisk og japansk øl, og vinskabet er fyldt med lækre vine.

Mange børnefamilier spiser aftensmad hos Kings: – Børnene er helt vilde med pandekager og is og skumfiduser og ananas i chokolade-fontænen, fortæller de nye ejere, som fortsætter: – Vi er meget glade for at være i Gladsaxe, og kommunens folk er meget hjælpsomme. Og en stor tak for de nye P-pladser.

Restauranten er ”delt” op i to ”afdelinger”. I de som Kings ejere selv kalder for ”Bagsværd-enden” er der fred og ro. I ”Søborg-enden” findes populære sushi i lange baner.

Du kan læse mere om restauranten på www.kingssushi.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top