Han trækker vejret gennem atletikken
Erik-Kold-14-17.jpg
Erik Kold fra Bagsværd Atletik Club blev valgt til ”Årets unge leder” i Danmark. Han startede sit ledervirke for ti år siden og har fulgt en række kurser, blandt andre et unglederkursus og Gladsaxe Lederakademis uddanelse. Foto: Kaj Bonne.
Den unge trænerkapacitet Erik Kold fra Bagsværd Atletik Club blev hædret på det nationale forbunds årsfest

Ingen medlemmer af Bagsværd Atletik Club er i tvivl om, hvem Erik Kold. Eller for den sags skyld de mange hundrede skoleelever, som har oplevet den unge, engagerede atletiktræner og skolelærer.

For nylig blev Erik Kold valgt til ”Årets unge leder” på Dansk Atletik Forbunds årsfest i Middelfart. I indstillingen lød: – Erik ”trækker vejret gennem atletikken”. Han forvalter ikke bare klubbens materiel, men er i år også indtrådt i bestyrelsen som atletikudstyrsformand. Derudover er han træner for to af klubbens børne/ungdomshold. Altid ”hjælpsom” og ”ivrig” er to af Eriks kendetegn.

Tre var indstillet til ”Årets unge leder”, og af de tre, som man kunne stemme på, var en anden ung leder fra BAC indstillet, nemlig Sebastian Valentin Buschardt. Om Sebastian hedder det: – Sebastian kan betegnes som landets yngste stævnearrangør. Han stod i spidsen for sin klubs meget velafviklede debut i Skole OL. Det var en stor succes, og børnene fik gode oplevelser med Skole OL og atletik generelt.

Om den flotte hæder siger Erik Kold:
– Jeg er naturligvis meget glad og forhåbentlig kan jeg virke som inspiration for andre unge ledere. Mit budskab er, at de unge skal starte i det små. Find nogle projekter, som du kan magte og gabe over. Præsenter dine ideer for bestyrelsen og ha’ tjek budgettet. Sådan noget kan man lære på de mange kurser, der holdes for unge ledere, blandt andre Gladsaxe Lederakademis uddannelse, hvor frivillige fra alle kommunens foreninger deltager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top