Kommunen med i opløbskampen
Gladsaxe nomineret til årets ungdomskommune

Medindflydelse, gode fritidsmuligheder og gratis psykologrådgivning. Det er nogle af årsagerne til, at Gladsaxe er nomineret til årets ungdomskommune 2018.
Årets Ungekommune-prisen uddeles hvert år af Dansk Ungdoms Fællesråd til en kommune, der gør en særlig indsats for at skabe gode rammer og vilkår for ungeinddragelse og de unges liv generelt. Og det har Gladsaxe gjort i det forgange år.

Spil og spillested
Gladsaxe har lige taget hul på ombygningen Gladsaxes nye spillested for unge på Telefonfabrikken, som de unge selv kommer til at bestemme over, når det står færdigt i sensommeren 2018.
I oktober åbnede et nyt eSportslokale på GXU, der tilbyder eSport som valgfag, fritidsaktivitet og på eliteplan.
Og unge mellem 15 og 24 har haft mulighed for at få gratis psykologrådgivning, siden 2016. Gladsaxe er nomineret sammen med 11 andre kommuner. Vinderen kåres i slutningen af november, og prisen overrækkes i januar 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top