Løsning på vej til spejderne
-

Kære forældre i KFUM-Buddinge. Tak for jeres interesse og engagement i spejderforeningen. Jeg forstår jeres bekymring for spejdergruppens fremtid, nu hvor området på Radiomarken, hvor spejderhytten ligger, er sat til salg.

Jeg er enig med jer i, at spejdergrupper og FDF-kredse leverer et tilbud til mange børn og unge, som er et vigtigt supplement til idrætsforeningernes tilbud, og at det derfor er vigtigt, at der også er egnede faciliteter til jeres aktiviteter.

Jeg har drøftet problemet med Børne- og Kulturforvaltningen, da det jo bekymrer mig, at foreningen risikerer at stå uden tag over hovedet. Jeg forstår, at I er i dialog om mulige løsninger, og håber, at det vil lykkes både på kort og længere sigt at finde en løsning, der lever op til jeres behov og ønsker til lokaler og udeområde.

Katrine Skov
Formand for Kultur-,
Fritids- og Idrætsudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top