Naturødelæggelse ved Bagsværd Sø
-

Politikertavsheden om etableringen af Rostadion Danmark ved Bagsværd Sø er talende. Og måske forståelig set med den kommunale magtelites briller. Der skal ikke røres for meget op i planerne.

Derfor søges det kontroversielle projekt holdt ude af valgkampen. For kontroversielt er det, fordi det medfører massiv naturødelæggelse og støder an mod eksisterende fredninger i området.
Indgrebet vil være massivt. 3.000 m2 skov må lade livet, og mange tusind kubikmeter muld og forurenet slam fra søbunden (målområdet) skal fjernes og borttransporteres af lastbiler i konstant rutefart, til dels på midlertidige tilkørselsveje.

Og anlægsfasen vil åbne for et inferno af støj, møg og forureningsrisici, som vil gøre livet surt for villaejere i søens nærhed. Og når det skitserede rostadion på et tidspunkt står færdigt, når søen er lagt i lænker og diverse faciliteter opført i nærområdet – hvis man når så langt – kan man frygte langtidsvirkninger i form af tivolisering af omgivelserne ved søen.

Det er i hvert fald det, som A.P. Møller Fonden, en af stadionprojektets økonomiske støttegivere, har skitseret som en forudsætning, da man bevilgede tilskud. Politikerne, der nu befolker lygtepælene i kommunen, falbyder fidelt og ivrigt et grønt Gladsaxe, medens de ser gennem fingrene med den forestående maltraktering af et af kommunens unikke naturområder. Et par partier flirter sågar med planer om Bagsværd Sø som badesø, men er man virkelig villig til at spendere de millioner, dette vil koste?

Leif Kajberg
2880 Bagsværd

1 kommentar om “Naturødelæggelse ved Bagsværd Sø”

  1. Johannes Høher-Larsen siger:

    En potent kombination of “Not In My Backyard” og stærk konservatisme. Kommunen har bredere interesser end et par villaejere der himler op om omkring enhver ændring i deres nabolag. Jeg var advaret omkring denne mentalitet i Nordsjælland men det er ekstremt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top