Nye mæglere på Søborg Hovedgade
realmæglerne.jpg
De tre nye indehavere af Realmæglerne på Søborg Hovedgade har vidt forskellige baggrunde, så de kan supplere hinanden. Foto: Privat.
Tre ambitiøse herrer har overtaget Realmæglerne på Søborg Hovedgade 18

Ejendomsmæglerkæden Realmæglerne på Søborg Hovedgade har fået nye indehavere .

1. november blev forretningen overtages af tre unge herrer med gåpåmod og erfaring, som ikke siger nej til en udfordring.

Marco Asbjerg, Dan Andersen og Philip Christiansen er tre erfarne og friske herrer i slutningen af 20’erne, og de har nu taget hul på et nyt kapitel i deres liv.

De er nemlig de nye indehavere af RealMæglerne på Søborg Hovedgade – fremover kaldet RealMæglerne Asbjerg, Andersen og Christiansen.

Alle tre har erfaring i mæglerbranchen fra både Hellerup og Østerbro, men har nu lagt deres kærlighed i området og på forretningen på Søborg Hovedgade 18,
”Vi glæder os virkelig meget til endelig at komme i gang med arbejdet i vores nye forretning her på Søborg Hovedgade. Vi er virkelig faldet for området og var slet ikke i tvivl, da vi fik muligheden for at overtage forretningen. Det bliver rigtig godt at komme ud og se nærmere på de mange boliger i området og vigtigst af alt få lov til at møde købere og sælgere,” siger Marco Asbjerg, mens både Philip Christiansen og Dan Andersen nikker i enighed.

Vidt forskellige baggrunde
Marco, Dan og Philip har vidt forskellige baggrunde, hvilket giver dem hver deres styrker og tilsammen skaber de en kompetent forretning. Dan har fødderne plantet solidt i den jyske muld med en baggrund som tømrer, Marco er vokset op i trygge rammer i Gentofte og har dermed særdeles godt kenskab til området, mens Philip er uddannet finansøkonom og opvokset i København.
– Vores købere og sælgere skal kunne mærke, at vi brænder for det her. Det betyder, at vi altid kan fanges, selv efter endt arbejdstid. Vi har en ambition om at blive den klart bedste og største ejendomsmægler i området. Og med en samlet højde på over 570 cm mener vi også, at forudsætningerne for dette foreligger, siger Dan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top