Orgelkoncert i Gladsaxe Kirke
K-E Kengen spiller Bach og Rheinberger

Søndag 12. november kl. 16 er der orgelkoncert i Gladsaxe Kirke, hvor kirkens organist, Knud-Erik Kengen, vil fremføre et program med tre værker af J.S. Bach samt Josef Rheinbergers 12. orgelsonate.

Der indledes med Bachs storladne Præludium & Fuga i h-mol. Derefter spilles – i anledning af 500 – året for Luthers berømte teser — to meget forskelligartede orgelkoraler til Luthersalmer. Det drejer sig om den ungdommeligt sprudlende ”Vor Gud han er så fast en borg” samt den meditative ”Nun komm, der Heiden Heiland”, hvor den sidste hører til orgellitteraturens absolutte mesterværker.

Til sidst i programmet spilles Josef Rheinbergers orgelsonate nr. 12 i Des-Dur — et storladent og afvekslende romantisk værk i 3 satser, som afsluttes med en meget velformet fuga, der næsten når op til forbilledet Bach’s niveau.

Der er gratis adgang til koncerten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top