Plakater fjernet i en ruf
Valgplakater-48-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kommunens folk var i fuld gang torsdag morgen i blandt andet kvarteret omkring Stengård. Foto: Kaj Bonne.
Kommunens folk havde travlt med at rydde op

Kommunalvalget og regionsvalget var dårligt overstået, før partiernes og kandidaternes valgplakater var fjernet fra bybilledet i Gladsaxe.

-Det er en gammel kommunal beslutning, at der skal ryddes op i en fart, fortæller borgmester Trine Græse.
-Da jeg begyndte i lokalpolitik hængte kommunen også x- antal plakater op, som partierne havde afleveret. Det blev der protesteret over, fordi nogle kandidater følte sig begrænsede. De fik medhold i deres klage. Men vi må gerne fjerne plakaterne, for så er der tale om almindelig oprydning.

I kommunen regner man på, hvor meget der skal betales af de folk, der hængte deres plakater ulovligt op.
Kommunen måtte fjerne over 1.000 plakater.

-Løsningen bliver vel, at man lægger udgifterne sammen og dividerer det med antallet af ulovlige plakater, så man få en stykpris. Det skal ikke være en pengemaskine, men vores udgifter skal dækkes, slår Trine Græse fast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top