Politiet efterlyser vidner til tricktyveri i Søborg
Lørdag 11. november kl. 11.20 blev en 86-årig kvinde

fra Søborg udsat for tricktyveri kort tid efter, hun stod på toget på Buddinge Station mod Kildebakken.

Da kvinden var kommet ind i toget, kom to mænd over til hende og spurgte hende om vej til Kastrup. Da de to mænd var gået, opdagede hun, at de havde taget hendes pung, som lå i hendes taske, ligesom de havde nået at hæve et større kontantbeløb, inden hun nåede at spærre sit kort.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, ca. 40 år, omkring 178 cm. høj og almindelig af bygning. Han var iført pænt, mørkt tøj og talte engelsk.

B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, ca. 30 år, 170 cm. høj og almindelig af bygning. Han var iført pænt, lyst tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top