Så sluttede festen
Kommunalvalg-14-48-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var af forståelige grunde højt humør hos Venstre på valgaftenen. Venstre gik fra fire til fem mandater. Men fremgangen kan vise sig at være helt nytteløs, hvis retorikken ikke forbedres, siger borgmester Trine Græse. Foto: Kaj Bonne.
Venstre holdt ude af konstitueringen efter valget

Venstre havde generelt på landsplan et skidt valg i tirsdags. I Gladsaxe gik det dog rimeligt med en fremgang på 49 stemmer i forhold til valget i 2013. Og Venstre gik fra fire til fem mandater takket være et valgforbund.

Men valget var dårligt overstået, før Venstre røg helt ud i kulden.

– Retorikken i valgkampen har simpelthen i den grad været under lavmålet. Der må være grænser for, hvad man skal finde sig i med en bunke udokumenterede beskyldninger. Der har været for mange fake news, siger borgmester Trine Græse, der har valgt ikke at inddrage Venstre og Dansk Folkeparti i forhandlingerne omkring konstitueringen med fordeling af diverse udvalgsposter.

-Jeg har ingen problemer med Venstres spidskandidat Pia Skou, for hun taler pænt til folk, men jeg synes, at hun burde have sørget for en bedre tone i sit bagland, siger Trine Græse.

-Nu går vi i gang med en ny fireårig periode efter nytår, og så vil jeg gerne samarbejde med alle. Men tonen skal være både pæn og saglig, siger Trine Græse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top