Talenter med vilje
Kajak-ungdom-05-46-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Drengene roede i toerkajakker for at få noget erfaring sammen med roere fra andre klubber. Foto: Kaj Bonne.
Unge kajakhåb giver den fuld gas

Selv om vejrudsigten mest giver lyst til at blive under dynen sådan en grå og trist lørdag morgen, så er der ingen slinger i valsen, når nogle af landets største kajakhåb skal til fællestræning.

Så selv om vi er langt inde i november, så mødtes 42 roere fra 12 klubber i Gladsaxe Kano- og Kajakklub under Talentcenter Hovedstaden til træning under ledelse af den tidligere toproer Kim Wraae Knudsen.

Meget heldigt blev vejret så rigtig godt op i løbet af formiddagen, så der næsten var helt idyllisk ude på søen.

Vandets temperatur er ikke lige til at ryge en tur i baljen.

-Men det er der nu heller ingen fare for. For roerne er så teknisk dygtige, at de holder balancen. Og skulle det utænkelige alligevel ske, så har vi tre ledsagebåde lige ved siden af roerne, fortæller Martin Søndergaard fra Gladsaxe.

Træningssamlingerne går på skift mellem de klubber, der har kapaciteten til at rumme så mange deltagere.

-Vi har afholdt en samling, hvor der udelukkende blev roet firer-kajakker, på trods af efterårsferien fik vi samlet 24 roere til 6 K4’ere.

Ved samlingen i Gladsaxe var temaet mandskabsroning i toerkajakker.
-Vi mødtes kl. 9 både lørdag og søndag, og programmet stod på 2x roning hver dag med forskellige makkere så de unge får erfaring i at ro med andre end deres faste makker. Det kan være en fordel at kunne for dem der bliver udtaget til forskellige landshold, siger Martin Søndergaard.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Vil man gerne have brede skuldre og flade maver, så skal man bare ro kajak sådan ret intensivt. Pigerne brugte en del af samlingen til at lave styrketræning, mens drengene var på vandet. Så byttede de senere på dagen. Foto: Kaj Bonne.
Se mange flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top