Udsigt til flere butikker på Søborg Hovedgade
Butikker-02-47-16.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kommunal undersøgelse kan føre til ændring af kommuneplanen

Uden bilen går Danmark i stå lyder et gammelt slogan.

Og uden butikker dør livet på hovedgaderne. Og det gælder i Gladsaxe både Bagsværd Hovedgade og Søborg Hovedgade.

Handel via internettet er i forvejen en hård konkurrent, og der er god grund til at bakke om sloganet ”Handl lokalt”.

1.juni i år blev der i Folketinget vedtaget en ny planlov, så den maksimale størrelse på dagligvarebutikker er ændret fra 3.500 m2 til 5.000 m2 i bymidter og fra 1.000 m2 eksklusiv personalefaciliteter til 1.200 m2 i lokalcentre og enkeltstående butikker.
En lokal analyse fra 2014 viser, at detailhandlen har mistet omsætning, og at der sælges for mindre end kundeunderlaget berettiger til.

Med andre ord: Gladsaxeborgere handler uden for kommunen.

Analysen lægger op til to forskellige scenarier for det fremtidige arealbehov for detailhandel.

Lige nu koncentrere man sig om Søborg Hovedgade, der i dag er delt op i to bydelscentre. Der ligger et område omkring Søborg og så kommer der et nyt område, der begynder ved Søborg Kirke og Søborg Skole.

Analysen anbefaler, at det hul lukkes. Søborg Hovedgade har potentialet til at blive et af de mest attraktive handelsmiljøer i kommunen samtidig med at etablering af butikker i slippet vil understøtte de to bydelscenter.

Der lægges derfor nu op til en debat, hvor borgere kan komme med deres ideer.
Man kan bl.a. svare på, hvad der skal til for at borgerne i Gladsaxe vil foretage en større del af deres indkøb i butikkerne i kommunen.

Og man kan svare på hvordan man bedst styrker detailhandlen i bymidterne og i bydelscentrene. Skal der f.eks. gives mulighed for flere og større butikker og nye butikscentre i bymidterne og bydelscentrene? Skal der ses på balancen mellem butikker med dagligvarer og udsalgsvarer?

Skal der arbejdes for at understøtte Søborg Hovedgade som et samlet handelsstrøg ved at udvide bydelscentrene, så der ikke er et slip mellem bydelscentrene?

I øjeblikket er man i gang med en tre ugers ideperiode.

Den slutter 29. november. Så samles ideerne sammen, og der udarbejdes politisk et kommuneplantillæg, som vil blive sendt i offentlig høring i mindst otte uger.
Har man ideer kan man sende dem til byplan-dinmening@gladsaxe.dk eller til By- og Miljøforvaltningen på Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top