- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Butiksbestyrelsen i Kvickly ønskede glædelig jul

kvickly
Lørdag 16. december ønskede butiksbestyrelsen i Kvickly Buddinge medlemmer og kunder glædelig jul med glögg og æbleskiver. For mange julehandlende var det en kærkommen lejlighed til at holde et lille hvil fra de lange dosmersedler og midlertidigt indstille jagten på sukat, marcipan og flæskesteg. Snakken gik lystigt omkring standen, mens store og små indtog julelækkerierne. Nogle benyttede sig samtidig af muligheden for at få en god snak med butiksbestyrelsesmedlemmerne om, hvad der kendetegner andelstankegangen, og om forskellen på en andelsforening og en indkøbsforening. Foto: Privat