Den tradition holdt
Juletræstænding-04-49-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så stemningsfyldt var udsigten fra trappen ved rådhuset, da de 600 pærer på det store træ var blevet tændt. Foto: Kaj Bonne.
Stort fremmøde til juletræstændingen på rådhuspladsen

Julebelysningen på Søborg Hovedgade bliver ikke til noget i år på grund af et kabeltyveri.

Men juletræstændingen på rådhuspladsen kan de ikke tage fra os. Så den tradition fortsætter i bedste stil.
Fremmødet var stort fredag klokken 17.

Der var en lille koncert med et kor fra Bagsværd Kirke, der var tale af borgmester Trine Græse, der fik hjælp af Dicte på 3 år – snart 4 – til at tænde lyset på træet, og der var underholdning af Gladsaxegarden, der havde fået Odsherredgarden til at assistere.

Julemanden dukkede op sammen med en masse nissebørn, og børnene kunne fortælle julemanden, hvad de ønskede sig, da han havde slået sig ned på halmballer ved træet.
Der blev serveret gløgg, varm kakao og æbleskiver, og det hele forsvandt som dug for solen – vinterkulden var heldigvis ikke så slem.

Det 12 meter høje træ kommer fra Gribskov. Det har brugt 40 år til at vokse sig så stort. Der er 600 energisparende LED-pærer til at dekorere træet.
Se mange flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top