- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Der renoveres på livet løs

Fotoindblik i renoveringen af Gladsaxe Svømmehal

27. oktober lukkede Gladsaxe Svømmehal, fordi den skal undergå en gennemgribende renovering.

Inden den genåbner igen i september 2018, har håndværkere travlt med at udføre de mange opgaver i svømmehallen.

Som billederne viser, er renoveringen i fuld gang; alle fliser er blevet fjernet, og livredderburet i midten af svømmehallen er revet ned. Desuden skal alle vinduer udskiftes, og alle facader og tagkonstruktionen energirenoveres. Vandbehandlingsanlægget skal udskiftes og hæve-/ sænkebunden, som var defekt i tiden op til lukningen, bliver repareret.

Under renoveringen har svømmeklubber og skoler fået tilbudt alternative træningsbassiner, og offentlige brugere henvises til Bagsværd Svømmehal, som har udvidet åbningstiden for morgensvømning tirsdag og torsdag kl. 07-08.00.

Der er også mulighed for at købe et abonnement til at svømme i Blaagaard Svømmehal onsdag og lørdag kl. 08-10.00. Og for de rigtig friske er der mulighed for at vinterbade i Friluftsbadet bag Gladsaxe Svømmehal og få varmen i den udendørs sauna efterfølgende. Saunaen er åben på hverdage mellem kl. 07-09.00 og 17-19.00 og lørdag og søndag kl. 07-09.00 og 15-17.00.

For at få adgang til saunaen skal der bruges en adgangsbrik, som kan købes via hjemmesiden på gladsaxe.dk/friluftsbadet

Renoveringen foregår i flere etaper, og fra januar 2018 lukker foyeren ved Gladsaxe Svømmehal også. Foyeren skal bygges om og får en helt ny indretning.

Læs mere om Bagsværd og Blaagaard Svømmehal og om renoveringen på Idrætsanlæggene på

Billede1_renovering

Billede2_renovering

Billede3_renovering