George Clooney er tilbage på Bibliografens lærred
Suburbicong.jpg

Matt Damon as Gardner in SUBURBICON, from Paramount Pictures and Black Bear Pictures.

Matt Damon under maksimalt stress i ”Suburbicon”. Foto: UIP
Efter en pause på tre år er George Clooney nu endelig tilbage i instruktørstolen. Det har resulteret i den dystre komedie ”Suburbicon”, der blandt andre emner handler om bagsiden af den polerede amerikanske drøm. Glansbilleder med lykkelige kernefamilier, hjemmegående husmødre og mænd med stabile jobs. Det er drømmen i 1950ernes USA, hvis man er hvid, […]

Efter en pause på tre år er George Clooney nu endelig tilbage i instruktørstolen. Det har resulteret i den dystre komedie ”Suburbicon”, der blandt andre emner handler om bagsiden af den polerede amerikanske drøm.

Glansbilleder med lykkelige kernefamilier, hjemmegående husmødre og mænd med stabile jobs. Det er drømmen i 1950ernes USA, hvis man er hvid, selvfølgelig. Da en afroamerikansk familie flytter ind i Suburbicon, viser drømmen hurtigt tænder og ender som et mareridt med knuste ruder, sydstatsflag og brændende kors.

Det lille samfunds opmærksomhed retter sig naturligvis mod den nyligt indflyttede familie. Hvad de færreste dog lægger mærke til, er den krise der udspiller sig lige ved siden af hos familien Lodge. Bagsiden af den amerikanske drøm har nemlig også ramt dem særdeles hårdt. Der er lyssky familiehemmeligheder i massevis, utroskab og afpresning. Men hvad der egentlig foregår bag facaden hos familien Lodge aner folk intet om. De er nemlig travlt optaget af postyret det nye forstyrrende element i lokalsamfundet; den sorte familien Meyers.

”Suburbicon” har premiere i Bibliografen torsdag 7. december.

Bibliografen har naturligvis andre film på programmet i denne uge.
De kan alle ses på bibliografen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top