Her kan de sy
Skrædder-50-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Awrang Zaib Hakimi, ejer af ”Skrædderi & Tøjbutik” på Søborg Torv. Han driver forretningen sammen med sin kone Hakima. Foto: Kaj Bonne.
Der er ikke mange aktive skræddere i Danmark, men nu har Skrædderi & Tøjbutik åbnet på Søborg Torv

Hvis du vil have syet din egen kjole eller egen habit, så kan du henvende dig hos ”Skrædderi & Tøjbutik” på Søborg Torv 7. Forretningen, der drives af Awrang Zaib Hakimi og hans kone Hakima, er netop åbnet.

– Men vi må nok se i øjnene, at de fleste danskere køber deres tøj i butikkerne. Vi sælger da også selv tøj… Men vi syr og reparerer alt indenfor pels, læder, skind og stof, og det er nok reparationer eller oplægning af bukser eller indsnævring eller udvidelse af allerede købt tøj, som danskerne vil komme med, siger Awrang Zaib Hakimi.

– Min kone er uddannet skrædder fra Teknisk Skole i Ishøj, så det faglige er i orden. Jeg er oprindelig uddannet guldsmed, men jeg elsker at sy – det er som en hobby for mig, siger Awrang.

Familien har også et skrædderi på Nørrebrogade 70: – Her kommer der mange udlændinge, men her i Søborg forventer vi, at det mest vil vær danskere, som indleverer deres ting til reparation, siger ejeren.

Butikken sælger ud over tøj også tasker, ligesom man renser og vasker tøj skånsomt og effektivt.

Og skal du have repareret dine smykker, så kan Awrang Zaib Hakimi også klare det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top