Jul, jordskælv og Japan
jul-og-japan_1.jpg
Julen fejres ikke i Japan, for japanerne er jo ikke kristne, men julemanden bruges i reklamer om vinteren for at signalere indendørs hygge og samling i de ellers så travle familier.

Vintersolhverv med tidlig tusmørke opfordrer til sindsro, samling og tilbagelænet tankeflugt, og tankeflugt er uden sammenligning den billigste rejseform, Easy Jet go home, og rejser i fantasien kender ingen landegrænser, visumregler eller afbestillingsforsikring.

Velkommen om bord, og spænd sikkerhedsselen!

Forestil dig at være installeret på 8.etage i et stort hotel med yderligere 7 betonetager ovenover under et kraftigt jordskælv.

Vi var lige ankommet med hurtigbåd fra Hiroshima til Matsuyama på Shikoku, – der hvor Bertelsen på DRTV er på japansk pilgrimsfærd. Shikoku er den største ø i det japanske øhav, og havet om øen er fyldt med østers, tang og andre gode sager. Shikoku er stor som Sjælland, det indre er fyldt med smukke, bambusklædte bjerge, og sproget er udelukkende japansk, – plus tegnsproget gæt og grimasser!

Vi var skrupsultne, og efter mange forsøg fandt vi en okonomiyaki-restaurant, der udstillede monster store østers i disken.

Okonomiyaki er signaturretten for hele øhavet, og det er en slags pandekage af kål, æg og østers i rå mængder tilberedt på en glohed jernplade lige for næsen af dig. Okonomiyaki presses hårdt for at blive flad just som en tyk pandekage, sprød og velduftende i det ydre, og som en kvinde blød og varm indeni, hvilken nydelse!

Lidt senere i min seng på 8.sal: Hvem er det, som rusker i sengen, som svinger med gardinerne og klasker bøjlerne sammen i skabet under stor rabalder?

5 sekunder tager det at blive søvnen kvit og med bankende hjerte indse virkeligheden: JORDSKÆLV! Bliver det værre, eller aftager det? Lynhurtigt smutter jeg over til min Lone, for skal vi blive til en flad okonomiyaki i vores sidste time, skal det være sammen!
Og vi er totalt magtesløse, jeg aner ikke mine levende råd, jeg kan intet stille op for at beskytte os, det er bogstaveligt talt rystende!

Jordskælvet havde centrum 150 km borte på Kyushu, hvor 147 mennesker omkom i ruinerne af sammenstyrtede huse. Hotellet fortalte os senere, at det var bygget til at modstå styrke 7,5 på Richter skalaen, og vi var kun nået op på styrke 6,2. Alle nyere bygninger er bygget efter et japansk byggeregulativ, som sikrer, at husene ikke kollapser som korthuse, når jorden ryster. Det virker, og det virker åbenbart bedre end vievand og Ave Mariaer, som italienerne bruger mod jordskælv! Husene bliver ikke smukkere af de mange diagonalstivere, men uden dem var denne fortælling ikke blevet fortalt.

Roen genoprettes
Efter den rystende nærdødsoplevelse efterfulgt af flere efterskælv natten over stræbte vi næste dag naturligvis efter at genoprette vor indre ro og balance.

Den japanske Zen-have er et oplagt sted at søge fred, harmoni og skønhed, fordi her kan man fra et lille hævet cedertræsgulv sidde og meditere, lade tankerne vandre, ved synet af århundreder gamle sirlige anlæg af store sten, grus revet i klassiske mønstre og omgivet af mos.

Læg dertil lyden af en rislende bæk, som klukkende falder ned i en dam med lotusblomster og skildpadder.

En Zen-tempelhave er anlagt og stramt vedligeholdt i flere hundrede år i sin oprindelige form udelukkende med henblik på at udtrykke harmoni gennem naturlige virkemidler.

Harmonien trænger ind i dit sind, verden lukkes ude for en stund, på nudansk er det både healing og terapi for sjæl og sind – helt uden brug af coach eller psykolog!

Efter således at have rystet nattens hændelser af os og genopladet sindet i Zen-haven, er vi klar til at give den gas i byen den sidste aften før hjemturen.

Matsuyama tilbyder i overvældende udbud og med stor gæstfrihed alle former for underholdning tilpasset ethvert behov, smag og lyst, samt – ikke at forglemme – tegnebogens tykkelse! Snart sidder vi på høje stole ved en kæmpe bardisk i poleret granit. Disken er kølet på undersiden, for at sushi, østers og den rå sashimifisk kan bevare friskheden lige indtil, den fortæres ledsaget af iskoldt øl og lun sake i tiltalende mængder.

På trods af lokalets formelle Zen-agtede sirlighed i krom og granit snakkes der livligt mellem bargæsterne, saken virker stimulerende, og imødekommenheden vokser højlydt! Lone på min højre side falder i snak med en yngre italiensk kvinde, som har boet og arbejdet i Japan i et par år. Hun kender derfor til sproget og til japansk skik og brug i arbejdslivet, hvor arbejdsdagen er lang, før kollegerne om aftenen går på bar sammen inden nattoget hjem.

Vi har nået den tid på aftenen, hvor cheferne har forladt kontoret til fordel for bardisken, og til venstre for mig indfinder sig en yderst velklædt midaldrende mand i mørkeblå habit, slips og sorte sko.

Call hostess
Han har ladet stolen mellem ham og mig være tom, en mand i sin bedste alder som udstråler både kontrol over tilværelsen og en stor repræsentationskonto. Han kaster regelmæssigt et blik over skulderen mod indgangsdøren. Er der noget under opsejling?

Med et bliver jeg indhyllet i den friske forårsduft af nyudsprungne æbleblomster med et strejf af lotus, idet en ung og særdeles attraktiv kvinde med slangekrøller, make up og velsiddende udringet kjole har besteget venstrestolen i behagelig nærhed af mig. Det skal i parentes bemærkes, at det kræver en stor indsats at frembringe slangekrøller i det stride japanske hår, og hun er helt klart sat op til at betage og behage ved sin fremtoning.

Hun har fuldt og helt sin opmærksomhed rettet mod den blå habit, som forekommer yderst tilfreds med situationen, mens jeg må nøjes med duften i bageriet.

Duften betager mig til gengæld, så jeg spørger italieneren, om kvinden mon er hans datter, sekretær eller hans elskerinde? Nej, nej! Hun er en call hostess, som han mod timebetaling har hyret til at møde sig i baren, hvor hun vil overøse ham med komplimenter over hans gode smag, gavmildhed og mandighed. Hun vil gå langt for at behage og styrke hans selvværd med sin skønhed.

Kontrakten rækker dog ikke længere end til bardisken, men fatter de to personlig sympati for hinanden, er resten naturligvis en privatsag ledsaget af hendes forventning om passende gavmildhed – ganske som ægte kærlighed!

Jeg tæller hurtigt mine penge i lommen, opsat på at få nærmere prisoplysninger ud af kvinden med æbleduften, har jeg kontanter til fem minutter eller to timer?

Jeg griber chancen, da den blå habit træder af på naturens vegne, og under hans fravær fanger jeg hendes blik og spørger meget ujapansk, direkte uden mange indledende omsvøb: ”Er du sådan en kvinde, som kan hyres på timebasis, og hvad mon du koster?”
Tavshed…..hvorefter hun med tydelig sarkasme sender mig elevatorblikket, idet hun hurtigt vurderer mig fra isse til fod for at fastslå min turisttøjstil, alder og betalingsevne.
Derefter borer hun sine øjne med de lange vipper direkte ind i mine pupiller og svarer med overbevisning: ”If so, if that is the case… Hvis det skulle være tilfældet, ville du slet ikke være i stand til at betale prisen!” Og hun afslutter med en finger på min julemandsrøde sweater: ”Tag hjem og bliv julemand, mister Ib-san, og glædelig jul!”
Audiensen var slut, og jeg var for anden gang i Japan blevet rystet og sat på plads! Vi rejste hjem, hvor jeg har været julemand flere gange til både min egen og mange børns store fornøjelse. Lad mig til slut viderebringe ønsket om en rigtig GLÆDELIG JUL 2017!

P.S.: Japanske jordskælv kan følges på www.jma.go.jp/en/quake , – og lad dig friste af Okonomiyaki på https://www.hiroshima-navi.or.jp/en/gourmet/cooking/okonomiyaki.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top