Løb eller gå for livet
Stafet for Livet skal gerne til Gladsaxe

Stafet For Livet er et livsbekræftende socialt arrangement, hvor alle berørt af kræft kan opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger i kampen mod kræft.

Lige nu arbejdes der på at få Stafet For Livet til Gladsaxe. Kræft rammer desværre mange her i lokalområdet. Det oplagt at få Stafet For Livet til Gladsaxe, så vi sammen kan gøre en forskel mod kræft, siger Peter Skou, lokalforeningsformand for Kræftens Bekæmpelse i Gladsaxe. Alle der vil gøre en aktiv indsats mod kræft, er velkommen til informationsmøde om Stafet For Livet Gladsaxe d. 11. januar kl. 19.00 – 21.00 i De Frivilliges Hus, Taxvej 15, i Bagsværd.

Stafet For Livet er et døgn med holdaktivitet, underholdning og oplysning om kræft. Holdet er repræsenteret med mindst én deltager på banen hele døgnet igennem. Alle kan deltage, og om man vil gå eller løbe, bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.

For tilmelding til informationsmødet, kontakt venligst Iram Saif, konsulent for Stafet For Livet hos Kræftens Bekæmpelse: isa@cancer.dk eller på 2777 1079.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top