Politiet tager 20 spritbilister hver dag
spritkontrol.jpg
Det kan få fatale konsekvenser at køre spirituspåvirket både for andre trafikanter og for en selv. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ekstra kontrol i forbindelse med julefrokosterne

Sidste år sigtede politiet flere end 7.200 personer for spritkørsel, viser tal fra Rigspolitiet. I forbindelse med julefrokostsæsonen sætter politiet nu ind med ekstra spritkontrol. Samtidig opfordrer en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden flere julefrokostgæster til at lade bilen stå (regionale tal nederst i pressemeddelelsen).

Hver 6. dødsulykke i trafikken skyldes alkohol. Selv om antallet af spritbilister på vejene er faldet hen over årene, er der stadig for mange mennesker, som ikke kan adskille promiller og bilnøgler.
I løbet af 2016 har politiet sigtet 7.203 personer for spritkørsel. Heraf blev de 1.271 sigtet i forbindelse med trafikulykker. Det vil sige, at politiet i gennemsnit tager cirka 20 personer hver dag for at køre med for meget alkohol i blodet.

Alene i december måned sidste år sigtede politiet tæt på 400 personer for spritkørsel. Derfor sætter politikredsene igen i år ind med spritkontrol i forbindelse med den kommende tids mange julefrokoster.

– Spritkørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader andre eller sig selv, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top