Blå bånd op af vandet
friluftsbad.jpg
Billede kaldte minderne frem

Tiden blev lige bombet tilbage til 1959, da Gladsaxe Bladets tidligere ejer Jørgen Olsen kom forbi redaktionen med et fotografi.

Han er et omvandrende leksikon på to ben og ved cirka sådan alt, hvad der er værd at vide om veje og bygninger og personer i Gladsaxe siden midten af 1950erne, da han var barn i Bagsværd.

Derfor var han manden, der så glimrende kunne skrive jubilæumstillægget i forbindelse med Gladsaxe Bladets første 100 år.

Og nu kom han med et billede, som han havde fundet i arkiverne, hvor han satte navne på tusindvis af fotografier.

Og så var det altså pludselig sommeren 1959 igen.

Der var ikke meget at tage sig til i sommerferien dengang. Ens forældre havde ikke råd til charterture til Mallorca eller bilture til Harzen.
Faktisk gik de på arbejde for at få det hele til at hænge sammen.

Så børnene måtte underholde sig selv.
Og det var ikke svært. For der var jo friluftsbadet.

Turen gik på cykel til Vandtårnsvej.
Var vejret godt, gjaldt det om at komme tidligt. For i løbet af dagen blev der fyldt op. Helt op. Næsten alle klassekammeraterne var der.
Der var ikke noget med at blive kørt af forældrene.

Det var op på stålhesten. Uden for anlægget var der cykelstativer. Men som man kan se på billedet, slog de ikke altid til.

Enkelte var kommet på en Velo Solex, der i allerhøjeste grad var en cykel med hjælpemotor. Midt i 60erne fik jeg selv en gammel, udtjent model, der underligt nok kunne køre 60 km i timen, selv om der ikke var lavet fiksfakserier. Den var bare kørt godt til og gik kun ned i tempo, når den simple motor koksede til, så den lige skulle renses.

Når man havde købt billet, gik det ind i omklædningsrummet, hvor man fik udleveret en bøjle med en mulepose, hvor tøj og sko blev placeret. Lydniveauet var som til en koncert med et heavy metal-orkester

Så gik det op ad trappen til en omgang afvaskning. Det var vist ikke altid helhjertet.
Næste trin var ud på græsset og de forskellige bassiner. Badebåndene havde forskellige farver, og på de trange dage med mange gæster betød det, at man fik beskeden: ”Blå bånd op af bassinet”.

Så blev det de røde bånds tur til at komme ned i det store bassin en times tid.
Men vi fik lov til at blive på stenterrasserne og græsplænerne. Undervejs var vi nogle stykker, der lærte os selv at svømme. Det blev derefter, men fremad gik det da.

Den første sommer blev fødderne skåret til blods. De sarte fodsåler var ikke vant til den noprede cement på bundne i den lave ende, så de skulle lige hærdes.

Efter mange timer gik turen hjem. Så skulle man ud og se om man kunne huske, hvor man havde sat sin cykel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top