- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Byg bare løs

Det er en rigtig god ide at bevare grønne oaser i kommunen, men det er ikke alle stykker græs, hvor det giver mening at hindre fornuftig udnyttelse af arealet.
Når Venstre stemmer imod, at der bygges boliger på området bag Søborg Torv, må det være udtryk for, at de ikke kender området.
Det Venstre kalder et grønt område, er en lidt skummel parkeringsplads, hvor der jævnlig er hærværk, bliver stjålet nummerplader og brændt biler af ( 2 gange her i december) samt en brandtomt, som i snart 2 år har skæmmet området.
Vi der bor tæt på vil glæde os til, at området bliver omdannet til et boligområde med rækkehuse og en ordentlig oplyst parkeringsplads, et sted hvor man gerne vil færdes. Det kan kun gå for langsomt.

Minna Vadskjær
Formand for
Høje Søborg Park 2