De skaffede lige 52.000 kr.
bakkegården.jpg
Køkkenpersonalet på Bakkegården har i den grad rykket på tingene i den positive retning, så økologien er kommet i højsædet og madspildet er forsvundet. Det samme har man gjort på Møllegården. Foto: Kaj Bonne.
Effektivt køkkenpersonale på Bakkegården har indført økologisk mad og afskaffet madspild

Når der hver dag smides madvarer for 150 kr. ud – og det sker alle årets dage, så summer det sig lige op til ca. 52.000 kr.

På plejehjemmet Bakkegården er køkkenpersonalet i den grad gået forrest i kampen mod madspild og med i en fart at satse på økologisk mad.

Og i tirsdags kunne man markere, at man har fået det økologiske spisemærke i sølv..

-I 2020 skal alle plejehjem i Danmark have det økologiske spisemærke i sølv. Det betyder, at mindst 60 procent af maden skal være økologisk. Det lyder måske ikke af så meget. Men det er en opgave, som kræver stor kreativitet, hvis vi både skal sikre, at vores ældre og svage borgere får den rigtige, næringsrige kost, som de har behov for, og vi samtidig skal kunne overholde vores budgetter. Derfor er der også mange kommuner, der har slået sig i tøjret over den beslutning, sagde borgmester Trine Græse (A) da hun kom forbi for at hædre personalet, der er to år forud for målsætningen.

I onsdags blev Møllegården også hædret for en lignende flot indsats.

I Gladsaxe har vi med glæde og entusiasme taget udfordringen op. For det passer rigtig godt ind i vores strategi om at træffe sunde og bæredygtige valg.

-I har alle lagt et stort arbejde og engagement i opgaven med at omlægge madlavningen. Og I har gjort det på en måde, så I tog et stort hensyn til beboerne og deres ønsker og behov.
I har alle uddannet jer, eller er i gang med at uddanne jer, til foodkoordinatorer.

-Jeg ved, at Inge og Vicky starter som de sidste i næste uge. Derfor ved I nu alt, hvad der er værd at vide om økologisk produktion, hvordan I planlægger og køber rigtigt ind. Og hvordan I undgår madspild ved at genanvende den mad, som er i overskud.
Og netop det, at undgå madspild, er en af nøglerne til at få et sølvmærke.
Derfor har I også brugt al jeres kreativitet og opfindsomhed på at finde måder at undgå madspild.

Brød bliver tørret til rasp eller brugt til at lave nyt brød. Overskydende desserter bliver til lækre kager, grøntsagsrester bliver til supper osv. Kun fantasien, traditioner og beboerønsker sætter grænserne. Som da Tina fik den ide, at I kunne servere brombærsovs til Ris á la manden til vores konditori. Det var alligevel for moderne.

Så det endte med kirsebærsovs, som I plejer.

I får hele tiden nye ideer, og når I får en ide, så er der ikke langt til handling.

Nogle ideer kræver investeringer i dyre maskiner som en rodfrugteskræller og en ismaskine. Og så lægger I små ønskesedler til Mette – gerne suppleret med en smagsprøve på det, I er ved at udvikle. Og så finder Mette som regel en løsning. Det gør hun, fordi hun ved, at maskinerne ikke bare får lov at stå i et hjørne og samle støv. De bliver brugt flittigt i kampen mod madspild og til at trylle mad frem, som smager fantastisk.

Det er en fornøjelse at høre om alle jeres ideer og opleve jeres store engagement. Og jeg må sige, at jeg også har fået en masse gode ideer, som jeg kan bruge hjemme i mit eget køkken til at bekæmpe madspild. Det vil jeg glæde mig til, sagde borgmesteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top