- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Folk vil op i højden

Stor interesse for Mazdas høje SUV, som pludselig er blevet konkurrencedygtig

I de seneste år har SUV/cross-overen været på fremmarch, og den tendens ser ud til at fortsætte. Det siger Dennis Nielsen fra Daugaard Biler på Vandtårnsvej, hvor der var godt gang i bilsalget hos Mazda-forhandleren under det åbne hus i weekenden.

– Den høje SUV er virkelig et hit. Afgifterne på den er faldet lidt, og samtidig ser det ud til, at folk har det bedre ved at sidde højt. Mazdas SUV byder på en enestående kørekomfort, og det betyder, at folk rykker fra den traditionelle stationcar og over til crossoveren, siger Dennis Nielsen.

– Der har længe været fokus på kørte kilometer pr. liter brændstof, men nu har folk også penge nok i pungen til, at de kigger på sikkerhedssystemer og går nogle udstyrsvarianter op, siger Dennis Nielsen.

Toyotas Prius 1,8 Hybrid er også en sællert: – Måske er hybrid-interessen lidt aftagende, men Toyota har trods alt arbejdet med konceptet i 23 år, siger Dennis Nielsen.