Grease på GG
Gymnasiet-03-05-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er gang i Gladsaxe Gymnasiums version af Grease, som af naturlige årsager har fået titlen ”GGrease”. Musicalen spilles tre aftener i denne uge - fra onsdag til fredag. Foto: Kaj Bonne.
Den store 70er musical opføres af eleverne på Gladsaxe Gymnasium

80 gymnasiaster på Gladsaxe Gymnasium har siden november øvet sig på musicalen af Grease – som med et glimt i øjet har fået titlen GGrease med henvisning til forkortelsen af Gladsaxe Gymnasium.

Grease blev lanceret som en musicalfilm i 1978 med John Travolta som David Zuko og Olivia Newton-John som Sandy Olsen. Musicalen foregår i 1958, så der er lagt fuld skrue på outfittet fra dengang: – Forestillingen er inspireret af historien om Danny og Sandy på Rydell Highschool i slutningen af 1950’erne. Den handler om ungdomskulturen, dansen, musikken, kærligheden, små og store drømme – og ikke mindst fascinationen af motorolie bling bling og store biler. Det bliver intet mindre end stort og festligt med over 80 medvirkende på scenen eller backstage, siger musiklærer Lise-Lotte Rønne Koch fra Gladsaxe Gymnasium.

Eleverne på gymnasiet har haft nogle forrygende øveweekender – senest i denne weekend, hvor de sidste detaljer blev finpudset.

GGrease spilles tre aftener kl. 19.30, og der ventes 300-400 gæster pr. gang. Første forestilling spilles onsdag den 31. januar og de følgende to aftener torsdag og fredag.
Der er blevet arbejdet intensivt, så alle på GG er overbeviste om, at det bliver en kanonforestilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top