Klar til det store spring
Gymnastik-03-04-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det lykkedes Gladsaxes microdrenge at vinde bronzemedaljer ved regionsmesterskabet i weekenden. En af GIF-Gymnastiks yngste deltagere gør sig klar til det store spring. Foto: Kaj Bonne.
GIF-Gymnastik afviklede med stor succes regionsmesterskaber i TeamGym

Lige over 3000 tilskuere, 1400 deltagere og 100 frivillige hjælpere. GIF-Gymnastik stod i weekenden for endnu et kæmpe stævne i Gladsaxe Sportshal.

Denne gang drejede det sig om afviklingen af regionsmesterskaberne i TeamGym. 96 hold fra Østdanmark deltog i mesterskaberne, og der blev uddelt mange medaljer.

– Bortset fra noget musik, som blev sat i gang ved et uheld, og som vi brugte lang tid til at stoppe, fordi det var svært at lokalisere, hvor musikken kom fra, så gik stævnet, som det skulle, siger Frank Bøgelund, formand for GIF-Gymnastik.

GIF fik ros for arrangementet fra formanden for TeamGym under Danmarks Gymnastik Forbund, og foreningen er derfor blevet inviteret med til arrangere de danske mesterskaber, der afholdes i Brøndby-Hallen i starten af juni.

Der blev konkurreret på alle niveauer. GIF-Gymnastik deltog med flere hold i den bedste række, 1. division, og her blev det til en del medaljer – ligesom mange andre Gladsaxe-hold vandt medaljer i de øvrige divisioner.

– For vores 1. divisionshold blev det guld for juniormixholdet – både piger og drenge. Micropigerne vandt sølv og microdrengene bronze. Men vi er fulde af fortrøstning, for vi har masser af talent, og vi vil gerne udvikle vores ungdom stille og roligt. Der er ingen grund til, at gymnasterne brænder ud i en alder af 15-16 år, fordi de har vundet alt. Vi er klar til det store spring, siger Jan Darville, sportschef i GIF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top