- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Succes ved DM i racketlon

Unge Bagsværddeltagere klarede sig flot ved mesterskaberne i Herlev

Bagsværd tennis- og racketlonklub var godt repræsenteret ved DM i racketlon i Skinderskovhallen i Herlev.

Racketlon er en forholdsvis ny sportsgren i Danmark, med kun 4 år på bagen
Der dystes i bordtennis, badminton, tennis og squash.

Bagsværd har allerede opnået flere internationale mesterskaber. Både Europa -og verdensmesterskaber.

Man spiller et sæt til 21 i hver gren. Flest point vinder.
Det blev til flere medaljer i alle metaller for de voksne.
For juniorer måtte Basco brødrene Daniel og Filip kæmpe om bronze.
Filip og Daniel er måske Gladsaxes bedste bordtennisspillere, så de havde ingen problemer i den sportsgren.

Filip vandt 21-1 og Daniel vandt 21-5 over deres modstandere.
Dog måtte Filip se sig slået i badminton og squash. Daniel var kun 3 point fra at skulle spille om guldet, men endte med en 4 plads.. Filip vandt bronze efter den sædvanlige tætte kamp mod Daniel. Her er der aldrig en favorit.

Dog kan Daniel trøste sig med, at han vandt klubmesterskabet i tennis for juniorer, efter kun 2 måneders. træning.

Næste stop er verdensmesterskaberne i Schweiz i august , hvis vi kan finde en sponsor, fortæller brødrenes far, John Jacobsen.

Racketlon bliver trænet i Bagsværd skoles boldhal, hvor vi træner bordtennis og badminton 4 gange om ugen.

De unge er heldige at have et godt træningsmiljø , da både europamester Jesper Schour og verdensmester Graham Cain velvilligt stiller op til træning. Desuden har vi flere elite gæstespillere til træning hver uge.

Lions Gladsaxe har doneret et ITTF internationalt godkendt turneringsbord til bordtennis, så der bliver gået til den tirsdag kl. 19, onsdag klokken 20, torsdag klokken 21 og søndag kl. 16.

Hvis man er interesseret, kan man gå ind på Bagsværd tennisklubs hjemmeside under racketlon.