Familien kan samles
Spil-01-09-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De bedste spil er umiddelbart tilgængelige, og så hjælper det, hvis alle i familien kan være med. Foto: Kaj Bonne.
Brætspil et godt alternativ til iPaden

Forældrene kender det og er ofte ved at få fnat og spat og deslignende: Ungerne begraver sig i de mange spil, de har på deres iPad. Det sociale liv i familien minimeres, så det er til at få øje på.

Men der kan være hjælp at hente på bibliotekerne, der har mange brætspil, som familien kan samles om.

-Hos os har vi 280 spil, og vi har spillet dem alle igennem, fortæller bibliotekar Martin W. Hansen fra Gladsaxe Hovedbibliotek.

-Man kan låne spillene på de normale vilkår, som når man låner bøger. Dog med den lille ændring, at lånetiden er 14 dage, men det kan vi nok finde ud af.
De fleste kender jo spil som Trivial Pursuit og Bezzerwizzer, men der popper hele tiden nye spil op.

En gang om året er der brætspilfestival på internationalt plan i Essen i Tyskland.
-Det er stort. Meget stort. Man skal bestille hotel et par år i forvejen for at være sikker på at komme til at bo nogenlunde i nærheden af festivalen, fortæller Martin W. Hansen.

Bezzerwizzer er et dansk spil, der så dagens lys i 2006. Og Trivial Pursuit har en lille snert af Danmark i sig. En af skaberne var John Haney, der faktisk spillede ishockey for Herning i slutningen af 70erne, da han var en formidabel målmand for holdet fra heden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top