- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Fin indsats i skrapt selskab

3 guldmedaljer og 1 sølvmedalje til kunstskøjteløbere fra GSF

Weekenden bød på nogle travle dage for Gladsaxes kunstskøjteløbere og ikke mindst trænere.

Mens Funskateafdelingen var i Gentofte til Funskate III øst, drog konkurrence- og mesterskabsløberne til FlyverCup i Tårnby.
FlyverCup er en international klubkonkurrence, hvor løberen kun løber et program – friløbet – og denne gang var der deltagelse fra fire nationer – udover lokale danske deltog russiske, engelske og ikke mindst en stor gruppe franske løbere.

I dommerpanelet var der også udenlandsk besætning.

Gladsaxe Skøjteløberforening deltog med 14 konkurrence- og mesterskabsløbere og 4 vendte hjem med medaljer – 3 af guld og 1 sølv.

I junior M damer vandt Pernille Mingon Olsen overbevisende med næsten 10 point ned til nærmeste konkurrent. Som ved de fleste af sæsonens konkurrencer tog Sofie Jensen sig af førstepladsen i Debs K (12-13 år). I junior K1 vandt Karoline Saldern Müller guld, mens lillesøster Marie tog sig af sølvmedaljen i Springs K Older (10-12 år).

Gladsaxes resultater:
Springs K Older (10-12 år)
Marie Saldern Müller, nr. 2
Clara Diekelmann, nr. 8, Anna Madvig Kristensen, nr. 12, Nadia Asla Plambeck, nr. 15, Elias Vergara, nr. 17
Debs K ( 12-13 år)
Sofie Jensen nr. 1 , Mille Blaase, nr. 14,
Novice K1 ( 13-15 år)
Anna Sckaletz Schmidt, nr. 13 , Laura Liv Østerlyng, nr. 15, Mathilde Højer Riis Sørensen, nr. 16
Junior K1
Karoline Saldern Müller nr. 1 , Alberte Viola Vejre, nr. 4
Emily Sørensen Greve.nr. 9
Junior M
Pernille Mingon Olsen, nr 1

Pernille Mingon Olsen og Karoline Saldern Müller, guld i hhv. Junior M og Junior K1. 			       Foto: Privat.

Pernille Mingon Olsen og Karoline Saldern Müller, guld i hhv. Junior M og Junior K1. Foto: Privat.