- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Letbanen godkendt

Alle parter skrev under i går

9 borgmestre fra letbanekommunerne var i går middag sammen med formanden i Region Hovedstaden med til at sætte deres endelige underskrift på en fælles aftale om at sætte byggeriet i gang. Det skete i Byrådssalen på Gladsaxe Rådhus.

Staten har også skrevet under. Men på samme måde som i Aarhus og Odense ønsker staten ved samme lejlighed at overlade sin andel af finansieringen til ejerkredsen, som herefter vil stå for både byggeriet og den efterfølgende drift. Der vil derfor gå nogle dage, før det juridiske er på plads, men det er en ren formalitet.

Fakta om letbanen:

• Rute: fra DTU i Lyngby i nord, langs Ring 3, til Ishøj i syd
• 28 kilometer, 29 stationer med seks skift til S-tog
• Pris: ca. 6,2 mia. kr. i anlæg og til tog og vedligeholdelsescenter
• Passagertal: 13-14 mio. om året, voksende til 17-18 mio.
• Frekvens: hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut aften og weekend
• Forventet åbning: 2024

Hovedstadens Letbane bygges i samarbejde mellem 11 ejerkommuner, Region Hovedstaden. Staten betaler 40 procent, Region Hovedstaden 26 procent og kommunerne 34 procent af anlægsudgifterne. De 11 kommuner og Region Hovedstaden står for alle udgifter til drift og vedligeholdelse af letbanen.