Om to år er de færdige
Møbelfabrikken-illustration.jpg
Sådan kommer der til at se ud om to år, når hele byggeriet er færdigt. Foto: Illustration: DADES.
DADES har sat gang i byggeriet af 184 nye lejeboliger i Gladsaxe

Ejendomsselskabet DADES er gået i gang med at opføre 184 nye lejeboliger på den grund, som tidligere husede Søborg Møbelfabrik i Gladsaxe.
Hovedparten af de gamle fabriksbygninger er revet ned, mens den oprindelige hovedbygning er bevaret. Den bliver nænsomt moderniseret og indrettes til erhvervslejemål for mindre virksomheder, butikker og cafeer i tilknytning til det nye boligområde.

De i alt 19.000 m² nye boligejendomme opføres i 4-8 etager og kommer til at rumme lejligheder fra 75-120 m² samt enkelte penthouselejligheder på 140 m².

Alle lejligheder får altan eller terrasse, og bygningerne samles omkring et stort grønt fællesareal. Der etableres endvidere parkeringspladser i forbindelse med byggeriet.

”Møbelfabrikken bliver et nyt, attraktivt område i Gladsaxe med både bolig og erhverv. Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet, der ligger helt i tråd med vores strategi om at opføre flere familievenlige boliger i Storkøbenhavn og udvalgte byer,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i DADES.

DADES har indgået kontrakt med HHM A/S, som skal stå for byggeriet af de nye boliger.

Erhvervsarealerne ventes klar til udlejning i starten af 2019, mens de nye boliger er færdigbyggede og klar til udlejning i foråret 2020. Newsec Datea kommer til at stå for udlejningen af både boliger og erhvervslokaler.

Der graves på livet løs, og inde i den gamle møbelfabrik er der nøgne lokaler. 			               Foto: Kaj Bonne.

Der graves på livet løs, og inde i den gamle møbelfabrik er der nøgne lokaler. Foto: Kaj Bonne.

2 kommentarer om “Om to år er de færdige”

  1. Fint, så lettede presset mod fortætninger af parcelhusområderne.
    Nu mangler kommunen blot at prioritere anvendelsen af kolonihaveområderne, der jo kun benyttes delvist af gladsaxeborgere, som selvfølgelig skal have kolonihaver, men resten af kolonihavefolket der bor i nabokommunerne, der er det jo nabokommunernes opgave at finde kolonihave arealer til i andre kommuner end Gladsaxe. Gladsaxe har jo brug for plads til kommunale prioriterede formål bortset fra anvendelse til boliger. Loven kan anvendes til at reducere og prioritere i kolonihaveområderne i det omfang kommunen har behov for en anden kommunal prioriteret anvendelse af dele af kolonihaverne. Der kan f.eks placeres børnehaver, og skoler i forhenværende kolonihaver. Nu hvor pladsen er blevet så trang og behovet for at se på priorietering af kommune arealer vokser i takt med byudviklingen. Hvor er den poltiker der tage dette emne op i Byrådet?

  2. Bjarne Mogensen siger:

    Dejligt med endnu et nyt boligbyggeri til familier der ønsker at bo i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top