AB Gladsaxe på kunstgræs mod Odder
AB-Dalum-07-14-18.jpg
Dalums målmand Rasmus Lund får bokset bolden væk efter et hjørnespark i 1-0 kampen. Foto: Kaj Bonne.
Topkampen spilles på Skovdiget

Teoretisk er det forår, men vejrliget følger ikke med. Sne og kulde gør det noget nær umuligt at bruge opvisningsbanen på Gladsaxe Stadion. Den vil blive fuldkommen ødelagt efter bare en kamp lige nu. Derfor spiller AB kampen i kvalifikationsrækken i 2. division mod Odder på kunstgræsbanen på anlægget på Skovdiget i Bagsværd.

Det gik jo fint i 1-0 kampen mod Dalum. Her fightede et svækket AB Gladsaxe-mandskab sig til 1-0 på et mål af Rasmus Nielsen.

Odder trænes af den tidligere Lyngbyspiller Bent Christensen og har lagt ud med 1-1 mod Dalum og 1-0 mod Brønshøj.

Odder har 17 point, mens AB Gladsaxe har 16.

AB Gladsaxe skal også spille på kunstgræs 2. påskedag ude mod Greve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top