Flot medaljehøst i Gladsaxe Karate Klub
August-Andersen.jpg
Gladsaxe Karate Klubs August Andersen er klar til kamp i den nye sæson. Foto: Privat.
Gladsaxe Karate Klubs unge elitehold har fået flere topplaceringer

Det har været en særdeles aktiv vintersæson for Gladsaxe Karate Klubs bedste kæmpere og klubben har deltaget i tre store internationale stævner, hvor det er blevet til flotte placeringer ”over hele linjen”.

Ved Latvia Open i den lettiske hovedstad Riga vandt Stephanie Pedersen sølv i kata og Louise Jørgensen fik bronze i både kata og kumite.

Ved Ishøj Karate Cup vandt August Andersen sølv i kata i både senior- og juniorkategorien sammen med Stephanie Pedersen der tog sølvet i pigerækkerne.

I et af Europas største karatestævner i Hamborg nåede klubben helt til tops, da Michella Lauritsen vandt guld i kata og bronze i kumite. August Andersen tog yderligere en sølvmedalje med hjem i kata.Med disse succeser i bagagen er klubbens elitehold klar til en ny sæson i 2018, der i nærmeste fremtid byder på Dutch Open i Rotterdam og Danmarksmesterskabet, der i år afholdes i Holstebro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top