Gladsaxeløbet er også en klubfest
Gladsaxeløbet-64-22-16.jpg
Deltagerne fra IF Bytoften er et markant indslag i Gladsaxeløbet. Der spurtes, der jogges, der luntes, der spadseres og ikke mindst så hygger deltagerne sig. Noget mange andre klubber kan tage ved lære af. Foto: Kaj Bonne.
IF Bytoften stiller med de første 100 deltagere i årets løb

Af praktiske årsager kunne medlemmerne fra IF Bytoften i 2017 ikke være med i Gladsaxeløbet, der foregår på ruter ved Gladsaxe Stadion

Men i år er de tilbage.

-Vi har skrevet ud til medlemmerne, så de kan begynde at forberede sig til løbet, siger klubformand Thomas Dreyer.

-Vi regner med at stille med 100 deltagere, som vi plejer, og muligheden er jo blevet større fordi vi i 2017 fik 103 ekstra medlemmer, siger han.

Klubbens eget anlæg kan ikke bruges fordi kommunen nu har sat arbejdet med anlæggelse af kunstgræsbaner i gang.

-Så vi regner med at stille nogle telte op på Gladsaxe Stadion, så vi kan mødes der og hygge os sammen med lidt mad og lidt at drikke, siger Thomas Dreyer.

Årets løb afvikles i år
3. juni. Som sædvanlig løbes der på distancerne 2 km, 5 km og 10 km (2×5)
Allerede nu kan man gå ind på løbets hjemmeside www.gladsaxe-loebet.dk. Her findes de praktiske oplysninger.

Løbet arrangeres vanen tro af Nordea, Gladsaxe Bladet og FIG (Foreningerns Idrætsråd Gladsaxe)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top