Kend dit område
Ricco-2-Sommer-2017.jpg
På boligsitet Vores Nabolag kan man hente informationer om det område, som man måske vælger at flytte til. Foto: Privat.
Boligsite afslører dit nabolags kendetegn

Hvor finder jeg de bedste løberuter i Søborg, hvordan er indkøbsmulighederne i Bagsværd, og hvad med boligpriserne i Mosekvarteret? Den type spørgsmål giver et nyt boligsite svar på, så man kan blive klogere på alle nabolagene i Gladsaxe Kommune og resten af landet.

”Boligkøb er langt mere end mursten og parketgulv. Det er også rammen om et liv med nye venner til børnene og naboskab på vejen. Den type oplysninger om nabolaget er vigtige for mange, men de kan være svære at finde svar på, og derfor har vi lanceret et nye boligsite,” siger indehaver af danbolig Bagsværd og Søborg, Ricco Clausen.
Boligsitet hedder Vores Nabolag og bygger på en lang række oplysninger om nabolag over hele landet, hvor man kan læse om alt fra lokale spisesteder og sportsklubber til andelen af børnefamilier.

Del dine favoritter
Som noget nyt kan man også skrive om sine egne favoritsteder i nabolaget og på den måde selv løfte sløret for de mange kendte og måske ukendte muligheder i området.
”Rigtig mange har allerede Nelt deres viden på sitet. De lokale kender nabolaget og kan fortælle meget mere, end man kan søge frem på nettet. De har fulgt ungerne i børnehave, hilst på naboerne og gået ture i området, som de kan skrive om på sitet,” siger Ricco Clausen og tilføjer:
”Vores Nabolag er med andre ord ikke kun med til at besvare en masse spørgsmål fra potentielle købere, men giver også et talerør til boligsælgerne, som kan sætte spotlys på alle deres favoritsteder, så de kan vise, hvad der gør området til noget helt særligt,” siger han.

Opdag det uopdagede
Ud over anbefalingerne fra de lokale har boligsitet også en masse statistikker om nabolagene, så man kan blive klogere på området omkring boligen. Vi ved nemlig, at alt det rundt om boligen kan være lige så vigtigt som selve boligen, fortæller Ricco Clausen.
”Samspillet mellem statistikkerne og de lokales egne bidrag kan være med til at gøre flere nabolag endnu mere attraktive, og samtidig får vi måske øjnene op for en anden beliggenhed, end vi først havde overvejet,” siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top