Odysseus blev oppe
Klarede uafgjort i den sidste kamp og bliver i skakkens 2. division

Det har helt klaret været en mellemsæson i 2. division for Skakforeningen Odysseus. Man kunne været rykket ned i den københavnske mesterrække, men ved selv at klare 4-4 mod Hillerøds ligareserver og da samtidig Øbros 2. hold rendte ind i store øretæver på 1-7 mod Helsingør, så endte sorteper i stedet hos Hillerød og Øbro.

Odysseus endte på 6. pladsen med 25 point og havde i sidste ende halvandet point ned til Øbro og fastholdt de tre points forspring til Hillerød.

I sidste runde sørgede Morten Andersen, Klaus Poulsen og Jens Juul Hornsgaard for gevinsterne, remiserne blev hentet af Søren Klausen og Jan Brønnum.

Odysseus tre bedste hold ligger trip-trap-træsko. 2. holdet spiller i mesterrækken, og 3. holdet i 1. række – de to rækker lige under 2. division. Både 2. holdet og 3. holdet skal kæmpe for overlevelse i sidste runde den 18. marts, men 1. holdet viste vejen til overlevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top