Peter ”Plats” pladesamling
Peter-Plats.jpg
Peter ”Plat” havde mange plader. De fyldte en helt væg på værelset i Søborg. Foto: Privat.
En historie om tiden med vinylplader og kassettebånd i Søborg

I år er det 70 år siden Columbia Records opfandt LP-pladen. Pladerne var samlerobjekter i deres storhedstid, mellem tresserne og firserne, før digitaliseret musik tog over.
I dag kan man nemt høre alverdens musik på Spotify eller YouTube, hvis man er træt af P3’s auto-tunede popkloner. Da jeg var barn, krævede det benarbejde og en musikalsk mentor eller to med store pladesamlinger.

Tilbage i 1985, da jeg var 12-13 år, var lydtapetet på ungdomsværelserne en masse døgnflue-pop som Modern Talking, Duran Duran og Tears for Fears.

Radioens popfiksering sørgede for, at der ikke var meget spændende musik der brød gennem væggene i mit værelse i Søborg.

En kur mod dårlig musik
Så da min stedfar, som allerede med held havde introduceret mig til Bowie, satte et nyt kassettebånd i båndoptageren fra vennen Peter ”Plat”, var jeg interesseret i at høre hvad musikverdenen ellers kunne tilbyde.

Der stod “The Cure” skrevet på med sprittusch, og da sangeren med lettere klynkende stemme sang ”Hello image, sing me a line from your favourite song”, akkompagneret af en minimalistisk og gotisk-lydende new-wave-instrumentation, var jeg solgt på stedet.
Jeg måtte forbi Peter ”Plat”, som boede nede i ”gården” bag slagteren længere nede af Søborg Hovedgade, og få blandet mine egne bånd med sange der lød som Cures ”M”.

Tusindevis af plader
Pladesamlinger med tusinder af LP’er og singler, som dem som Peter ”Plat” havde, var dengang noget man viste frem og lavede blandede bånd af til vennerne med stolthed.
Det samme var drengerøvs-stereoanlæggene, med pickupper til 1500 kroner, og højtalere der kunne spille så højt, at Fru Olsen nede på første sal igen og igen måtte banke i loftet med et kosteskaft.

Hvis man ville have sin musik med sig ud af huset, måtte man købe sig en walkman til den stak tomme kassettebånd, som man blandede til hinanden på kryds og tværs.

Ungdommens lydtapet
Peter ”Plats” pladesamling fyldte en hel væg med alt fra Cure til Joy Division og Smiths til Sex Pistols. Bands der vækkede følelsesmæssig genklang på en måde, som jeg ikke finder i nutidens pop- og rockmusik.

Men måske var omstændighederne som musikken blev skabt i mere befordrende for dybsindig musik i 1985. Langsomheden rådede til dels stadigvæk, musikerne tjente de fleste af deres penge på pladesalg, og man havde ikke kun nogle få sekunder til at overbevise lytteren om at købe sangen på Spotify.

Eller måske hænger den musik vi hører fra vi er teenagere bare mere ved, fordi den er et slags lydtapet for ungdommens følelser, der ofte ender som ditto for en nostalgisk tilbageskuethed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top