Skolepatruljen er ansat
Skolepatrulje-01-10-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I den forgangne uge har det været en strid omgang at være skolepatrulje – også på Gladsaxe Skole - når temperaturerne nærmest har været polaragtige. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Skole løste problem med utraditionel metode

For nogle år siden kneb det med at rekruttere elever til skolepatruljen på Gladsaxe Skole.

Det problem blev løst ved, at der blev slået nogle stillinger op, og så blev pladserne besat.

-Det foregår på arbejdsmarkedets vilkår. Eleverne skal sende en ansøgning, hvor de motiverer hvorfor de gerne vil være en del af skolepatruljen, og så kommer de til en samtale – som de også kan opleve det ude i samfundet, når de engang har forladt skolen, fortæller Thomas Dreyer, der er medlem af skolebestyrelsen, som i tirsdags fik en orientering om, hvordan tingene er skruet sammen.

-Det syntes vi lød som en fornuftig ordning, og den gælder også, når eleverne skal arbejde på biblioteket.
Lønnen er på 54 kr. for en dag. Eleverne tager tjansen to eller tre dage om ugen, så lønnen enten ligger på 108 kr. eller 162 kr. om ugen.

-Og så er ansættelsen tidsbegrænset, så andre kan komme til.

Det er elever i 8. og 9. klasse, der passer jobbet som medlemmer af skolepatruljen.

På andre skoler belønnes medlemmerne med en tur i Tivoli eller på Bakken, men det er der ikke noget med på Gladsaxe Skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top