Bamser og superhelte
AvengersInfinityWarg.jpg

Marvel Studios' AVENGERS: INFINITY WAR..L to R: Okoye (Danai Gurira), Black Panther/T'Challa (Chadwick Boseman), Captain America/Steve Rogers (Chris Evans), Black Widow/Natasha Romanoff (Scarlet Johansson) and Winter Soldier/Bucky Barnes (Sebastian Stan)..Photo: Chuck Zlotnick..©Marvel Studios 2018

Black Panther, Captain America, Black Widow og Winter Soldier i “Avengers: Infinity War”. Foto: Walt Disney Pictures
Bibliografen viser film med ukendt handling, når Avengers: Infinity War kommer på lærredet

Fredag 20. april vender ”Bamse-Bio” tilbage. Jakob Martin Strids bøger er i centrum, så hop i nattøjet, tag bamsen under armen og mød op i Bibliografen!

Her læses en hyggelig godnathistorie, og bogens billeder vises på det store lærred, så alle kan se med. Efter oplæsningen vises en eller flere små film, og hele arrangementet varer omkring en halv time. Forestillingen egner sig for børn fra 3 år og er gratis. Billetter findes ved personligt fremmøde eller på bibliografen.dk.

Onsdag 25. april eksploderer Bibliografen i helte, guder og fæle skurke, når ”Avengers: Infinity War” slår ned. Det er 10 år siden, Bibliografpublikummet første gang mødte Robert Downey Jr.’s Iron Man. Kort efter kom turen til Hulk og siden Chris Evans i rollen som Captain America, der er blevet lidt af en fanfavorit. Begivenhederne i ”Captain America: Civil War” splittede The Avengers, men Jorden er under angreb fra Thanos og vores helte må derfor lægge uenighederne til side og stå sammen for at redde verden.

For at være helt ærlig ved man ikke ret meget om handlingen i ”Avengers: Infinity War”, der oprindeligt var premieresat i Danmark en hel uge før den amerikanske premiere. Marvel, selskabet bag filmen, har dog sat filmen til verdensomspændende premiere onsdag 25. april af frygt for at få handlingen afsløret. Én ting ved man dog med sikkerhed: ALLE heltene er med! Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Guardians of the Galaxy, Dr. Strange, Black Panther og Spider-Man er samlet for første gang. Så spænd sikkerhedsselen og tag med på et hæsblæsende intergalaktisk eventyr af de helt store!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top