Han løftede sig til VM
simon.jpg
Simon Darville satte personlig rekord i stød. Foto: Nat Arem.
Simon Darville og Mette Pedersen viste lovende takter ved EM i vægtløftning

Hvis man gør sit bedste, så kan man ikke forlange ret meget mere. Derfor var det særdeles tilfredsstillende, hvad Bagsværd-løfterne Simon Darville og Mette Pedersen præsterede ved europamesterskaberne i vægtløftning i Bukarest.

Begge satte personlige rekorder, og for Simon Darville var der yderligere den opmuntring, at han klarede kravet til de kommende verdensmesterskaber.

I 94 kg-klassen klarede Simon Darville 140 kg og med en ny personlig rekord på 176 kg i stød, kvalificerede han sig til VM.

Mette Pedersen leverede også det bedste internationale resultat med 95 kg i stød i 59 kg-klassen for kvinder. I træk løftede hun 82 kg.

De seneste resultater ved EM understreger den positive udvikling, som BVK er inde i i øjeblikket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top