Heldig sejr til Gladsaxe-Hero
Vinden satte sig præg på opgøret mod Rosenhøj

Gode hold vinder også på dårlige dage. Lyder en af fodboldspillets mange, slidte klicheer. Og det levede Gladsaxe-Hero op til med sejren på 4-2 ude mod Rosenhøj.

Gladsaxe-Hero sluttede efterårssæsonen af med fire sejre og fortsatte altså i samme spor. Nu er holdet på andenpladsen i rækken, og lørdag er der rent topopgør mod AB på Gladsaxe Stadion.

-Det var en rodet gang fodbold, hvor Rosenhøj var bedst set over 90 min. Vinden satte sit præg på kampen og vi var presset i bund i hele 2 halvleg. Vi havde medvind i 1 halvleg og vi var effektive når vi fik chancen, siger Gladsaxe-Heros træner Thomas ”Jønse” Jørgensen.

-Vi kom på 1-0, da Frederik Vendelbo opsnappede en fejl aflevering fra deres midterforsvar og spiller Jetmir Zeciri fri. Han scorer sikkert fra kanten af feltet. Jetmir lagde op til 2-0 med en aflevering til Martin Lange, som så til gengæld lagde op til 3-0 målet, som Andre Andersen scorede.

Martin Lange gjorde det til 4-0.

-Vi kom længere og længere tilbage på banen, og Rosenhøj fik reduceret. De brændte et straffespark og fik scoret deres andet mål et kvarter før tid.
Der skal arbejde med defensiven de næste par træninger, slår træneren fast.

Kampens spiller blev Kasper Møller, der er ny mand i midterforsvaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top