Her kan alt lade sig gøre
Bibliografen-01-10-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bibliografens leder Maiken Ellegaard Madsen glæder sig over, at biblioteksdelen i Bibliografen i den grad bliver brugt. Det er hyggeligt, når oldemor eller bedstemor kommer og læser historie for de små. Foto: Kaj Bonne.
Bibliografen er altid klar til at komme borgerne i møde

Der er trængsel i døren, selv om det kun er lidt over middag. Pensionist efter pensionist har netop forladt en af salene i Bibliografen i Bagsværd, og nu skal de hjem til frokosten. Nogle vælger dog at blive og sludre over en kop kaffe i foyeren.
De er medlemmer af Nannaklubben, der mange gange i årets løb byder på kvalitetsfilm til en billetpris, der er til at overkomme for pensionister.

Nannaklubben er bare et eksempel på de aktiviteter, der foregår i Bibliografen.
-Alt kan lade sig gøre, slår Bibliografens leder Maiken Ellegaard Madsen fast.
-Det skal selvfølgelig være på markedsvilkår, så vi ikke underbyder nogen, fordi vi får støtte.

-Men generelt er vi meget fleksible. Det er ikke bare sådan, at vi viser film på bestemte klokkeslæt. Der kan sagtens laves særforestillinger. Kommer de fra omsorgscentret Bakkegården og siger, at de gerne vil se filmen om John Mogensens liv og tager demente borgere med, så finder vi ud af det. Og skal der laves en forestilling for autister, der har svært ved at være sammen med mange nye mennesker, så klarer vi også det, siger Maiken Ellegaard Madsen.

I biografverdenen går det op og ned med tilskuertallene. 2017 var ikke just det store jubelår. Og det gælder på landsplan.

-Da filmen om Hvidstengruppen kom frem, betød det meget for vores besøgstal, og de film, der er bygget over Jussi Adlers Olsens krimier om afdeling Q, har også trukket mange ind i biografen.

-I 2017 havde vi knap 60.000 besøgende i Bibliografen. Det bedste år siden åbningen i 2010 var 2012, hvor vi nåede op på ca. 80.000 solgte billetter.

Med knap 70.000 indbyggere i Gladsaxe kan man konstatere, at hvis bare hver borger – meget ung (for nu ikke at skrive nyfødte) og meget gammel – gik i den lokale biograf bare en gang om året, ville det se rigtig godt ud.

Repertoiremæssigt kommer Bibliografen bestemt ikke i anden række sammenlignet med de store biografer inde i København og nabokommunerne
• Vi kan byde på de nyeste og bedste film i biografen. Vi har et super godt lydanlæg og masser af benplads og så går vi langt for at give god service, siger Maiken Ellegaard Madsen.

Breddebiograf
• Vi er en breddebiograf, hvor der er plads til alle, fordi flest muligt skal opleve filmens magi i mørket og nærvær om levende billeder i mørket.
• Der er plads til de nyeste store film, gode dramaer, aktion og romantik, når turen går i biografen fordi man vil underholdes og få en god øl og varme popcorn.
• Der er også plads til skolebio for udfordrede børn i små grupper, institutionsbio for alle børn i kommunes dagtilbud.
• Der er plads til en hel nat med filmmaraton for unge og til gratis bamsebio for de helt små.
• Vi har en væld af forpremiere, så du altid kan være helt med på de nyeste film.
• Vi skaber rum til at udfordre viden, folkeoplysning og debat på det store lærred med DOX:BIO, art film, operabio, film og foredrag og dokumentarfilmklub.
• Vi samarbejder gerne med foreninger og firmaer om alt fra personale events med gode slikposer til lokalhistoriske film og et glas vin.
• Vi har et væld af muligheder og vi vil gerne give borgerne i Gladsaxe nogle fantastiske oplevelser på det store lærred. Hvad enten man gerne vil have god underholdning eller er frisk på kulturel udfordring.
Tjek vores web på www.bibliografen.dk eller vores app, hvor du altid kan se dagens program.

Når man går i Bibliografen kan det suppleres med mange andre kulturelle tilbud, fordi der jo også ligger et bibliotek, hvor der kan leges, spilles computerspil, hentes oplysninger til skoleopgaver og lånes bøger. Blandt meget andet. For som Maiken Ellegaard Madsen slår fast, her kan alt lade sig gøre.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Maiken Ellegaard Madsen drømmer om. at der kommer nogle film, der kan hive besøgstallet op som i de gyldne dage i 2012. Publikum kan jo kombinere filmene med et besøg på en af de restauranter, der ligger klos op ad Bibliografen, så det bliver en mindre udflugt. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top