Intim jazz
jazz.jpg
Jens Søndergaard mestrer altsax og sopransax og klarinet og spiller både lyrisk og swingende jazz. Lidt usædvanligt er han uddannet tandlæge. Foto: Privat.
Trio satser på frydefulde jazzvibrationer på Intimscenen

Gladsaxe Jazzklub fortsætter den populære serie af intimkoncerter med nogle af landets fineste saxofonklange. Den elegante veteran Jens Søndergaard leverer mandag 23. april klokken 20 sin melodiske og frydefuldt swingende jazz i tæt samarbejde med bassist Bo Stief og pianist Thomas Bornø.

Koncerten spilles i cafe Drop Inn.

Jens Søndergaard Trio arbejder med et kammermusikalsk udtryk, med fokus på vellyd og spændende arrangementer. Men først og fremmest er det trioens grundtanke, at musikken skal kommunikere direkte følelsesmæssigt til alle uanset forudsætninger.

Jens Søndergaard har været aktiv på jazzscenen gennem mange år – bl.a. med Etta Cameron, Ib Glindemann, Leonardo Pedersens Jazzkapel og Swingstyrke 7, Modtog Ben Websters Fondens Ærespris i 2017.

Bo Stief er en af de helt store danske bassister i klasse med NHØP, Jesper Lundgaard og Mads Vinding. Han har spillet med de store hjemlige, europæiske og amerikanske musikere. Modtog Ben Webster Prisen i 2011.
Thomas Bornø på klaver er fra den yngre generation af veluddannede jazzmusikere. Et meget stort talent som med swing, fin harmonisans og smagfulde soloer, fuldender trioen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top