Kom og spis med
spis.jpg
Det er nu en gang hyggeligere at spise sammen med andre end at spise alene. På tirsdag har kan man spise sammen med KFUM-spejderne på Poppelkrogen i bagsværd. Foto: Thomas Bang
Spejdere inviterer Gladsaxe til fællesspisning

Man kan altid mødes om et måltid mad. For at bringe mennesker tættere sammen serverer KFUM-Spejderne 2. Bagsværd aftensmad for alle, der har lyst til at styrke fællesskabet i Gladsaxe.

Tirsdag 24. april fra klokken 17.00 vil der være varm suppe på buffeten og lækre pandebrød på bålet. For spejderne åbner dørene til spejderhuset for alle, der gerne vil mødes om et måltid mad.

– Vi inviterer til fællesspisning i vores spejderhus, fordi vi synes, at det er en rigtig god idé, at give mennesker mulighed for at møde hinanden over et godt måltid mad. Og vi har jo rammerne til det, her i vores spejderhus, fortæller Pia Pedersen, der er spejderlejder i 2. Bagsværd gruppe og arrangerer fællesspisningen.

En uge hvert år inviterer en lang række foreninger sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed til store og små spisearrangementer over hele landet under titlen Danmark Spiser Sammen for at gøre det lettere, at få nye bekendtskaber. Og det vil spejderne gerne være med til.

– Vi håber på at se en masse nye ansigter hernede. Alle er velkomne, og det er ikke sådan, at man skal være spejder, for at komme. Vi håber at dem, der har lyst, kommer og spiser med os – og de må selvfølgelig også tage en ven med, siger Pia Pedersen, der håber på godt vejr. For så kan der også blive hygge rundt om bålet.

Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på Www.danmarkspisersammen.dk.

Arrangementet foregår på Poppelkrogen 41, 2880 Bagsværd den 24. april fra klokken 17 til 20

For yderligere information, kontakt Pia Pedersen på telefon 41 40 63 39 eller e-mail: ph.pedersen@hotmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top