De skal finde vej med el-bilen
De-skal-finde-vej-med-elbilen.jpg
Elbil-orienteringsløbet er en årlig tilbagevendende begivenhed. Foto: Privat.
Elbil-orienteringsløb afvikles pinsesøndag med start og slut i Gladsaxe

Pinsesøndag 20. maj, starter og slutter årets elbil-orienteringsløb i Gladsaxe. Bilerne er på Gladsaxe Rådhusplads fra kl. 8.30, og kl. 9.20 byder borgmester Trine Græse (A) velkommen og sender bilerne af sted med et par minutters interval.

Det er gratis for tilskuerne at følge løbet, og de endda mulighed for at tale med de glade deltagere, om hvordan det er at være med i løbet og hvordan det fungerer at have en elbil i hverdagen. Så overvejer du en elbil, er her en lejlighed til at få vigtig viden fra deltagerne.

Kørerne forventes alle at være sendt ud på ruten senest kl. 10.10 mod Dragør Havn. Omkring kl. 14.10 begynder de første biler at vende tilbage til målet på Gladsaxe Rådhusplads.
Vinderne kåres kl. 15.30, og der uddeles præmier.

Der er 20 deltagende elbiler – fra de små til Tesla – og deltagerne kører elbil til hverdag. Kørerne skal konkurrere om at køre mest økonomisk; finde vej; køre det rette antal km; køre på den rette tid og svare på spørgsmål fra ruten.

Mange af bilernes position på løbsruten vil kunne følges via internettet/smartphone på http://www.glympse.com/!fdel.
Løbet er arrangeret af Elbilforeningen FDEL.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top